Feriekalenderen er en funktion, der tjener følgende formål
- at sikre, at kopiering af skemaer i Docendo, kun indsætter på dage i skoleåret, der ikke er berørt af ferier og helligdage.
- at funktionen 'Årsplanlægning' ikke medregner ferier og helligdage som en del af skoledagene, så funktionen kan fordele timer korrekt over skoleårets uger.
Funktionen finder du under menupunktet 'Planlægning'.
For at sætte din skoles skoleår op:
- Vælg det rette skoleår (f.eks. 2018/2019)
- Vælg en start- og slutdato for skoleåret
- Klik på datoer, der skal markeres som ferier og helligdage. De valgte datoer markeres med blåt.
BEMÆRK, at der på forhånd er indtastet en række ferier og helligdage i feriekalenderen ud fra standarden for skoleåret i de danske skoler. Det er typisk vinterferien, der skal ændres, da denne falder forskelligt rundt omkring i landet.